Funktioner

Baggrunden for, hvorfor man får en digital reception, er meget forskellig.

Hos Ondisplay har vi gennem årene efter vores kunders ønske udviklet mange nye funktioner og integreret med mange andre systemer og denne udvikling foregår til stadighed. Derfor kan du skræddersy dit receptionssystem, så det passer netop til jeres behov. De forskellige funktioner fungerer uafhængigt af hinanden, så du kan bygge den op til at kunne en eller flere ting.

2i1 skærm; receptionssystem og infoskærm i én løsning

Når du vælger en digital reception fra Ondisplay, vælger du selv, hvad din skærm skal vise, når den ikke er i brug. Denne funktion er en del af ”basispakken”, som kan bruges uanset hvilke andre funktioner, du ønsker i din receptionsstander.

En del af vores kunder bruger denne mulighed til at lade skærmen fungere som infoskærm og viser her alt fra cases og produkter til nyheder og arrangementer. Kombinationen mellem generel information på infoskærmen og den interaktive touchskærm giver mange muligheder for forskelligartet kommunikation med dine gæster.

Ved at bruge skærmen som kombineret infoskærm og reception kan du eksempelvis

  • Byde dagens gæster velkommen
  • Vise dagens møder via jeres kalendersystem
  • Vise firmaets produkter og cases
  • Informere om dagens møder
  • Vise dagens vigtigste nyheder fra TV2

Hvordan det giver mening at bruge din skærm, når den er i pausemode, kommer i høj grad også an på, hvor stor skærmen er. Nogle vælger en skærm, der er så stor, at vi kan fryse en del af skærmen, så den altid fungerer som infoskærm. Her kan de så vise dagens møder eller andet. Andre igen vælger blot ”Tryk her ved ankomst” på en flot baggrund, mens andre igen vælger at kombinere de forskellige muligheder.

Wayfinding

Vejvisning gør det nemt for besøgende selv at finde hen til bestemte medarbejdere, mødelokaler, virksomheder og/eller andre interessepunkter.

Systemet egner sig specielt til mellemstore virksomheder og institutioner samt til kontorfællesskaber, der vil sikre sig, at gæster kommer nemt frem til en ønsket destination.

Ved at søge efter et interessepunkt på skærmen vises en oversigt med, hvor gæsten er, og hvordan de når frem. Gæsten kan også indtaste sit telefonnummer og få tilsendt et billede og en guide til sin smartphone, så kortet er lige ved hånden undervejs.

Nogle kunder vælger en grafisk 3D-visning, hvor gæsten visuelt føres fra A til B, ligesom i Google Maps med ”Street view”. Andre foretrækker en simpel løsning, hvor pile viser retningen til f.eks. mødelokaler. Ved integration med kalendersystemet vises møder og lokaler på skærmen, og pile guider gæsterne.

Hvordan det bedst giver mening for jer at få det sat op, kommer an på, hvordan jeres hus/huse er indrettet. Her står vi gerne til rådighed for sparring, så I får valgt den rette løsning.

Tilkald personale

Denne funktion er en af de mest brugte. Det er med til at gør arbejdsgangen nemmere for både de besøgende og virksomhedens ansatte. Gæsten tilkalder den ønskede medarbejder eller afdeling, hvorefter den tilkaldte medarbejder får en sms og/eller e-mail om, at der står en gæst i modtagelsen.

Har virksomheden flere indgange, kan man med en receptionsstander ved hver indgang sætte systemet op til at guide den tilkaldte medarbejder hen til den rigtige indgang, hvor gæsten venter.

En af vores kunder har valgt, at de i stedet for at modtage besked om gæster via mail eller SMS vil have besked om ventende gæster på skærme i det fælles kontorlokale. Når der så kommer gæster, der registrer sig på skærmen, dukker der en besked op på skærmene i lokalet, hvorefter en af de ansatte kan gå ned og hente ham/hende.

Registrering af gæster

I forbindelse med ”Tilkald medarbejder” er der også en del, der ønsker at få registreret deres gæster. Denne registrering kan logges, hvorved firmaet altid ved, hvor mange personer der er i bygningen og hvem der har været på besøg den seneste tid. Det kan både være af sikkerhedsmæssige årsager i forhold til brand, men det kan også handle om firmaets sikkerhedspolitik i forbindelse med eksempelvis sikring af deres produkter.

Accept af betingelser

I forlængelse af ”Registrering af gæster” er det også muligt at få gæsterne til at acceptere, at de har læst og godkendt eksempelvis firmaets politikker, sikkerhedsprocedurer etc. Når gæsterne registrer sig og godkender, at de har læst det, der skal læses, kan man vælge at lave log på det, så firmaet på et senere tidspunkt kan se, hvem der har været der, og at de har accepteret og godkendt firmaets regelsæt.

Udprint af gæstekort

I flere firmaer skal alle gæster bære et gæstekort. Dette gæstekort kan printes ud fra den digitale reception, hvor vi i nogle af standerne eksempelvis har en indbygget printer. Designet på gæstekortene laves i samarbejde med vores grafiker, hvorved de kan få et grafisk udtryk i linje med firmaets generelle visuelle udtryk.

Parkering

Registrering af parkering via vores digitale receptionssystem kan foregå enten via udprint af en p-tilladelse, der efterfølgende kan lægges i forruden, eller gennem en integration mellem vores system og jeres parkeringssystem.

Sidstnævnte løsning har vi kørende hos et firma, hvor vi i samarbejde med deres parkeringsselskab har fået det sat op, så folk kan lave deres digitale parkeringsregistrering på firmaets stander ved indgangen.

 

Flere sprog

Da mange firmaer får gæster fra forskellige lande, er det selvfølgelig muligt at sætte systemet op, så gæsterne ved ankomst kan vælge, hvilket sprog, det skal stå på. Rent praktisk fungerer det som forskellige sider, hvor I leverer teksten på de ønskede sprog, og så sætter vi det op, så de forskellige sider er ensartede uanset, hvilket sprog, der bliver valgt.

Kontakt Sten for et uforpligtende møde .

Sten Mathiesen er Ondisplays salgschef. Med fokus på dine unikke behov vejleder han dig hele vejen til den bedste løsning.

Kontakt ham for et uforpligtende møde hvor I kan snakke om, hvilke behov netop dit firma har.

Receptionsstander
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.